Dark Horizons.com kan fremvise et par nye billeder fra den kommende film om den kappeklædte helt, “Superman Returns”.

Brandon Routh har hovedrollen som Manden af Stål/Clark Kent, og Kevin Spacey spiller hans udspekulerede nemesis, Lex Luthor.

I filmen forlader Superman jorden, og da han efter flere år vender tilbage, må han sande at verden ikke længere sætter deres lid til ham som frelser, og hans udkårne, Lois Lane, er ligesom resten af befolkningen kommet videre med sit liv.

Superman flyver ind i de danske biografer 4. august.