Den kommende fortsættelse på superhelteeventyret “Fantastic Four” lader nu til at have fået sin titel. Ifølge et skema fra Fox over deres kommende projekter bliver opfølgeren kaldt “Fantastic Four: The Next Chapter”.

I det næste kapitel vender den originale rollebesætning, bestående af Jessica Alba, Ioan Gruffudd, Michael Chiklis og Chris Evans, tilbage som den kraftfulde kvartet med superkræfter. I filmen finder de Fantastiske Fire ud af, at de ikke er de eneste i verden med utrolige kræfter og kommer derved til bl.a. at stifte bekendtskab med den kosmiske Silver Surfer.

Tim Story er tilbage bag kameraet på filmen, der er sat til at få premiere 15. juni, 2007.