Julia Stiles har i et interview bekræftet, at hun vil vende tilbage i sin rolle som Nicky i “The Bourne Ultimatum”, den ventede tredje film i actionserien baseret over Robert Ludlums bøger med Matt Damon som lejemorderen Jason Bourne.

Paul Greengrass, der stod for “Bourne duellen”, er også tilbage bag kameraet, når optagelserne påbegyndes i New York denne sommer. Damon er naturligvis tilbage i titelrollen, der blev introduceret i “Manden uden navn – The Bourne Identity” fra 2002.

Manuskriptet er stadig under bearbejdning. Premieren er sat til 3. august, 2007.