Eva Mendes skal påtage sig hovedrollen i den uafhængige film “Live!”, der instrueres af den Oscar-vindende dokumentarfilmskaber Bill Guttentag.
Filmen, som opleves gennem et dokumentarfilmhold, følger den ambitiøse programchef Katy (Mendes), som forsøger at skabe et yderst kontroversielt reality-show, hvori deltagerne konkurrerer om $5 mio. ved at spille russisk roulette med skarpladte pistoler live på tv.
Optagelserne er sat til at blive påbegyndt i næste måned i Los Angeles.
