Universal Pictures er nu klar med traileren til Michael Manns kommende filmfortolkning af 80’er serien “Miami Vice”, der har Colin Farrell og Jamie Foxx i hovedrollerne som det kendte strømerpar. Traileren kan ses hos Apple.com – både i almindelig Quicktime og i High Definition.
Filmen følger narkobetjenten “Sonny” Crockett og hans partner Tubbs, der bliver rodet ud i en stor sag, hvor makkerparret må gå undercover.
På rollelisten finder man desuden Gong Li, Naomie Harris, Ciarán Hinds og Justin Theroux.
“Miami Vice” cruiser ind i de amerikanske biografer 28. juli 2006.
