Computerfirmaet Dell er gået sammen med 20th Century Fox om at bringe et hele 7 minutters online-preview fra den forestånde “X-Men: The Last Stand”, den tredje film i den succesfulde serie om Marvels mutanthelte.
I filmen står en nyopdaget “kur” mod mutationer til at ændre historiens gang. For første gang har mutanterne et valg: at beholde deres unikke evner til trods for at det afskærmer dem fra omverden, eller opgive deres kræfter og blive normale mennesker.
Den tolerante mutantleder Charles Xavier og den kyniske Magnetos vidt forskellige synspunkter bliver sat på den ultimative prøve – hvilket er begyndelsen på krigen over dem alle.
“X-Men: The Last Stand” rammer de danske biograflærreder 26. maj.
