Der er nu fremkommet en række billeder fra optagelserne af filmen “Day Zero”, hvor vi ser en ny side af Elijah Wood.

I filmen spiller Wood en af tre venner, der indkaldes, da værnepligten genindføres. De får 30 dage indtil de skal melde sig til tjeneste. I det tidsrum konfronterer de alt de tror om mod, pligt, kærlighed, venskab og ære. I sidste ende må de vælge om de virkelig har lyst til at melde sig til tjeneste.

Filmen instrueres af Bryan Gunnar Cole og er skrevet af Robert Malkani. I rollen som en af de tre venner ses, foruden Wood, Chris Klein.