I et nyligt interview fortæller Bruce Willis, som spillede den ukorrumperede strømer Hartigan i “Sin City”, at han sandsynligvis vil kunne ses igen i en fremtidig film i serien. Projektet vil blive en prequel, som vil følge Hartigan inden de dramatiske omstændigheder i den første “Sin City”.
Willis er overbevist om at filmserien har en lang fremtid foran sig, og han fortæller, at han med glæde vil gentage rollen som Hartigan i fremtidige projekter.
Samtidig forlyder det, at Robert Rodriguez’ næste projekt muligvis bliver en filmatisering af Mike Allreds tegneserie “Madman”, som han måske kaster sig over inden “Sin City 2”.
