22. maj udgiver 20th Century Fox “The Rocky Horror Picture Show: 30th Anniversary Collector’s Edition”. Udgivelsen strækker sig over 3 dvd-skiver, som inkluderer den eksisterende udgivne dvd af “The Rocky Horror Picture Show”, sammen med den længe ventede dvd-udgivelse af fortsættelsen “Shock Treatment”.
3-disk versionen vil indeholde et kommentarspor, dokumentarerne “The Theatrical Experience” og “Participation Prompter”, samt en slettet scene, 11 minutters outtakes, VH1 Pop-up video af “Hot Patootie”, Sing-A-Longs’ene “Touch-a Touch-a Touch Me” og “Sweet Transvestite”, en “Rocky Horror Double Feature Video Show” dokumentar på 37 minutter, og meget andet.
Udover det udgives filmen i et begrænset antal “Lips” bokse, hvor alle 10.000 stk er nummereret, og der er lidt ekstra samlerobjekter med i.
Lip boksen vil indeholde den samme 3-disk udgivelse, sammen med en cd med soundtracket til “Shock Treatment”. Der vil være en “The Rocky Horror Show Audience Participation Book” med i boksen, sammen med en 24 siders tegneserie, og nogle foto stills fra filmen.
Hos DVDActive er det muligt at se billeder af den kommende boks.
