Rudy Giuliani, der var borgmester i New York, da terroristerne slog til 11. september 2001, fik på baggrund af krisen et nærmest helteagtigt image grundet måden han håndterede den på. Guiliani er endvidere en mulig kandidat til at kæmpe om det hvide hus i 2008.

Nu må Giuliani dog finde sig i at der snart kommer en dokumentarfilm, der prøver at pille hans image fra hinanden.

“Giuliani Time” ser kritisk på borgmesterens kontroversielle embedsperiode før terrorangrebet løftede ham op som byfader.

[i]”Jeg påstår ikke at der er noget der nærmer sig objektivitet i denne film. Den korrigerer blot opfattelsen af Rudy [Giuliani] og kriminalitetsreduktions miraklet, Rudy og 11. september miraklet,”[/i] udtaler filmens instruktør Kevin Keating.

Giuliani fremstår i filmen som en diktatorisk hidsigprop, der tillod at politiet trampede på folks rettigheder, især overfor sorte, kunstnere og folk på støtten, af hensyn til ro og orden. Filmen viser også hvordan han mere var optaget af at slå ned på hjemløse, der vasker folks ruder, mens han lod bekæmpelse af fattigdom og skabelsen af nye jobs gå i glemmebogen.

Det lyder dog fra analytikere, at filmen kan gå hen og hjælpe Giuliani i hans, måske, kommende kampagne for at blive valgt som republikanernes præsidentkandidat, da republikanere, der er skeptiske overfor Guilianis lempelige holdninger til abort, homoseksuelles rettigheder og våben, vil synes han er en ægte republikaner efter filmen.