Det forlyder nu at alle de store roller til den kommende filmatisering af “Transformers” er på plads.

Hos IGN Filmforce rapporteres det nu at skuespillerne Jon Voight, Michael Clarke Duncan, Bernie Mac, Tyrese, John Turturro, Josh Duhamel, Rachael Taylor, Megan Fox og mange andre vil være at finde i Michael Bays indspilning af “Transformers”.

Jon Voight skal ifølge IGN spille rollen som Keller, der er en højt placeret amerikansk embedsmand. Michael Clarke Duncan skal spille Figueroa, en officer i hæren, under kommando af Josh Duhamels karakter, Lennox. Bernie Mac skulle være castet som en brugtvognsforhandler uden moral.

Alle rollerne er foran kameraet, det vides stadig ikke hvem der kommer til at lægge stemmer til robotterne.

Optagelserne til filmen starter efter planerne næste måned.