Den lovede spillefilmsudgave af spændingsserien “24 timer” har længe været i kortene, men i et interview med MTV kan Kiefer Sutherland, der spiller agent Jack Bauer, nu endelig bekræfte, at filmen har fået grønt lys og at manuskriptet allerede er i gang med at blive skrevet.
[i]”Manuskriptet er faktisk under udvikling lige nu,”[/i] beretter Sutherland. [i]”Det er noget som vi planlægger at kunne lave til næste sommer, under den næste pause.”[/i]
Filmversionen vil, som titlen hentyder til, udspille sig over 24 timer, men vil i modsætning til tv-serien ikke benytte sig af den såkaldte realtime effekt. Der har tidligere været forlydender omkring at lave tre eller fire sekvenser under filmen i realtime, men Sutherland kan nu fortælle, at dette koncept vile blive helt droppet i den nye udgave:
[i]”’24 timer’ filmen vil blive en totimers repræsentation af et døgn,”[/i] afslører skuespilleren. [i]”Det vil blive den første gang at vi ikke laver noget i realtime, men karaktererne vil tydeligvis blive afledet fra serien.”[/i]
Desuden kan den 39-årige stjerne berette, at han regner med at filmen ligesom serien vil blive den første i en række og at Bauers eventyr derfor vil fortsætte både på tv og det store lærred. Hele interviewet kan læses hos MTV. Der skal dog advares mod spoilere om begivenhederne i fjerde og femte sæson af selve serien.
