Randy Quaid mener han er blevet underbetalt for sin medvirken i “Brokeback Mountain”.

Derfor har han nu lagt sag an mod filmens producere James Schamus og David Linde. De havde igennem deres selskaber Focus Features og Del Mar Productions overtalt Quaid til at gå ned i løn, fordi de udlagde filmen som en lavbudget film. Randy Quaid kræver derfor $10 mio.

“Brokeback Mountain” har kostet omkring $14 mio. at producere. Indtil videre har filmen indspillet for omkring $158 mio.