Disney har nu frigivet en håndfuld nye billeder fra deres kommende dyrecomputeranimerede zooflugtskomedie “The Wild”. Billederne kan ses hos filmsiden Actuacine.
“The Wild”, som bliver tæmmet af instruktøren Steve Williams, får stemmer leveret af bl.a. Kiefer Sutherland og Eddie Izzard.
Filmen følger en ung teenageløve fra den zoologiske have i New York, som ved et uheld bliver sendt til Afrika og sluppet løs. Hans venner fra zoo – som tæller en ældre løve, en giraf og et egern – må slå sig sammen for at tage ud på en redningsaktion for at få ham tilbage.
“The Wild” får amerikansk premiere 14. april.
