DreamWorks er nu klar med en ny trailer til deres kommende computeranimerede komedie “Over the Hedge”, der bygger over Fry og Lewis’ samfundssatiriske tegneseriestribe “Over hækken”. Traileren kan ses hos Yahoo! Movies, hvor man også kan finde fire splinternye komiske [url=http://movies.yahoo.com/shop?d=hv&id=1808451330&cf=pg&photoid=607520&intl=us] karakterplakater[/url].
Filmen følger en gruppe skovdyr, der vågner fra vinterhien for at finde at deres hjem er blevet ryddet til fordel for et nybyggeri. Den tilbagetrukne skildpadde Verne indleder et usædvanligt venskab med den rappe vaskebjørn RJ, mens de lærer at sameksistere og udnytte den nye verden der er flyttet hen til dem.
Hos [url=http://animation.dreamworksfansite.com/overthehedge/characters.php]DreamWorksfansite.com[/url] er det desuden muligt at se en række karakterprofiler til filmens finurlige figurer.
Stemmerne til filmens mange figurer leveres af blandt andre Bruce Willis, Nick Nolte, William Shatner, Eugene Levy, Steve Carell og sangerinden Avril Lavigne.
“Over hækken” får dansk biografpremiere til september.
