Milla Jovovich kan i et interview med Sci Fi Wire fortælle, at hun glæder sig meget til påbegyndelsen af det tredje kapitel i “Resident Evil” filmserien, som går foran kameraet til maj og som har fået undertitlen “Extinction”.

[i]”Helt sikkert, Alice har ændret sig lidt, så vi kan forvente os nogle sindsyge, nye ting,”[/i] afslører skuespillerinden om sin figur, som endnu en gang må tage kampen op mod de zombielignende mutanter.

I den tredje film i rækken baseret på de populære horrorvideospil vender også Jill Valentine (Sienna Guillory), som blev introduceret i “Resident Evil: Apocalypse”, tilbage.

[i]”Manuskriptet er fedt, og det bliver bare virkelig godt,”[/i] beretter Jovovich. [i]”Jeg vil ikke sige for meget, for jeg har ikke rigtigt snakket med dem omkring hvad jeg må og hvad jeg ikke må sige. Jeg kunne fortælle hele historien, men jeg er ikke sikker på at jeg må. Jeg kunne fortælle jer alt, men jeg kan ikke.”[/i]

Dog kunne hun røbe en lille detalje omkring hendes karakter: [i]”Hun har nogle nye syge kræfter.”[/i]

“Resident Evil: Extinction” vil blive optaget i Toronto med manuskript af filmseriens skaber Paul W.S. Anderson. Jovovich vil desuden snart kunne ses uddele futuristiske øretæver i sin rolle som Violet i den kommende scifi-actionfilm “Ultraviolet”.