Cathrine Keener, som er Oscarnomineret for sin rolle i “Capote”, genforenes nu med instruktøren Spike Jonze i børnebogsfilmatiseringen “Where The Wild Things Are”. De to arbejdede første gang sammen på “Being John Malkovich”.
“Where the Wild Things Are” handler om en dreng, der bliver sendt i seng uden aftensmad. Han forestiller sig så, at han sejler til et land med magiske monstre, hvor han bliver gjort til konge. Keener skal spille drengens mor.
Jim Henson Company skal levere dukker til monstrene. Optagelserne begynder senere på året i New Zealand.
