HBO sparker snart den ventede sjette sæson af deres populære mafiososerie “The Sopranos” i gang på amerikansk tv, og i den forbindelse har tv-selskabet udsendt en promo-plakat, som nu kan ses hos JoBlo.

Serien om den moderne gangsterboss Tony Soprano, der må kæmpe med presset fra sin egen familie og mafiafamilien, har kørt sin sejrsgang i adskillige lande og har høstet både en Emmy og en Golden Globe. “The Sopranos” så første gang dagens lys i 1999.

Sæson seks af “The Sopranos” med 10 helt nye afsnit får amerikansk tv-premiere 12. marts.