Sony Pictures har nu frigivet en række nye billeder fra “Da Vinci mysteriet”, Ron Howards ventede filmatisering af Dan Browns bedstsælgende spændingsroman. Billederne er blevet tilføjet billedgalleriet hos Coming Soon.
Filmen har Tom Hanks i hovedrollen som Robert Langdon, der slår sig sammen med kryptologen Sophie, efter at hendes bedstefar bliver fundet dræbt i det berømte Louvre museum i Paris. Jagten går nu ind på morderen, samtidig med at de må løse et mysterium, der rækker totusinde år tilbage i historien.
På rollelisten finder man også Jean Reno som kriminalkommisær Bezu Fache. Desuden medvirker Ian McKellen, Alfred Molina og Paul Bettany i filmen, der får premiere 19. maj.
