Universal Pictures har hyret Nia Vardalos til at lave “Talk of the Town” med henblik på en hovedrolle til Tom Hanks.
[i]”Tom vil spille en mand der tvinges til en karriereændring da han mindst venter det,”[/i] udtaler Vardalos om filmen.
Vardalos laver endvidere filmen “I Hate Valentines Day”, som hun selv vil spille med i. [i]”Jeg kunne lide titlen, og jeg ønskede at undersøge konceptet med denne helligdag, og hvad der sker når vi tvinges til romantik.”[/i]
Vardalos er desuden også på vej med en opfølger til “My Big Fat Greek Wedding”
[i]”Jeg forstår der er et behov for en fortsættelse, for jeg hører det hele tiden fra familien og alle jeg render ind i ved Starbucks,”[/i] udtaler Vardalos.
