Det forlød tidligere, at Disneys overtagelse af Pixar betød at produktionen af “Toy Story 3” blev stoppet, og hvis filmen skulle laves, var det af Pixar. Og det er netop hvad der ser ud til at ske allerede nu, lyder det i en rapport om Disneys økonomi.

Disney vil angiveligt udgive to Pixar film hvert år, i modsætning til den tidligere målsætning med een Pixar film om året. Pixar overtager derfor produktionen af “Toy Story 3”, som Disneys egne animatorer har arbejdet på.

I “Toy Story 3” skulle Buzz Lightyear efter en række fejlmeldinger trækkes tilbage fra legetøjsmarkedet og kaldt tilbage til fabrikken i Taiwan, hvorpå Woody og banden må begive sig ud på en verdensrejse for at redde deres ven.