The Jim Henson Company har nu hyret Genndy Tartakovsky til at instruere “Power of the Dark Crystal, den planlagte fortsættelse til deres klassiske fantasyfilm “Dark Crystal” fra 1982.

“The Power of the Dark Crystal” er skrevet af David Odell, der også skrev den første film, og Annette Duffy. Filmen vil benytte sig af en blanding af live-action animatronic-karakterer og computereffekter.

Historien foregår hundrede år efter den oprindelige, som blev instrueret af Frank Oz og Jim Henson. De originale helte, Jen og Kira, er nu konge og dronning og må kæmpe for at redde riget, da krystallen igen bliver delt.

Tartakovsky er skaberen bag de animerede serier “Dexters Laboratorium” og “Star Wars: Clone Wars”.

Filmen er sat til at få premiere i efteråret 2007, og selskabet planlægger desuden at lave bl.a. en animeret serie og interaktive spil baseret på det kommende eventyr.