Kulturminister Brian Mikkelsen har i dag offentliggjort et lovforslag, som forventes fremsat for Folketinget 1. marts, der skal revidere blankbåndsordningen og sænke dvd-vederlaget på blanke dvd-skiver fra ti til tre kr. pr skive.

Blankbåndsordningen betyder at der skal betales afgift til rettighedshaverne for medier, hvorpå der kan optages ophavsretligt beskyttet materiale.

Kulturministeren udtaler: [i]”Jeg synes, det er fornuftigt at sænke dvd-vederlaget til tre kroner og helt friholde hardware for vederlag. For det første nyder forbrugerne godt af de lavere priser. For det andet vil den markante sænkning gavne den danske samfundsøkonomi, idet grænsehandlen i forhold til især Tyskland mindskes. Endelig betyder friholdelsen af hardware, at der ikke stilles hindringer op for it-udviklingen.”[/i]