Skuespilleren og den tidligere fodboldspiller Vinnie Jones bliver i sit næste filmprojekt genforenet med instruktøren Brett Ratner på den længe lovede “Rush Hour 3”.

Det vides dog endnu ikke, hvilken rolle han er tiltænkt i New Line Cinemas tredje filmeventyr, der atter har Chris Tucker og Jackie Chan i hovedrollerne. Manuskriptforfatteren fra “Rush Hour 2”, Jeff Nathanson, er også tilbage i det tredje rush, som forventes at påbegynde optagelser til sommer.

I “Rush Hour 3” havner den umage strømerduo bestående af betjent James Carter og kommisær Lee i Frankrig, hvor begge helte vil befinde sig ude af deres element.

Jones er i øjeblikket i gang med at indspille sin rolle som mutanten Juggernaut i “X-Men 3”, som Ratner instruerer. Han kan desuden berette, at hans kontrakt til den tredje “X-Men” film, også gælder to fortsættelser til.