Jackie Chan og Danny DeVito ligger i forhandlinger om at skulle slå sig sammen for at medvirke i actonkomedien “90 Mins”, som skal instrueres af den indiske filmskaber Iqbal Rizvi.

“90 Mins”, der bliver beskrevet som værende i stil med “Bedre end Beckham”, følger to skolefodboldhold, der kæmper om at vinde en kæmpepris til deres skole. Filmskaberne håber på at kunne have filmen klar til biografpremiere i forbindelse med verdensmesterskaberne i juli.

Filmen, som vil blive den første Chan og DeVito arbejder sammen på, er sat til at gå i produktion i februar i bl.a. Kuala Lumpur.

DeVito er for tiden i gang med en rolle i Jake Paltrows “The Good Room” med Gwyneth Paltrow og Martin Freeman.

Chan er i gang med at filme Benny Chans “Baby” (“Project BB”), om en tyvebande der pludselig må trækkes med et lille spædbarn. Desuden skal den kendte Hong Kong stjerne i et kommende filmprojekt spille overfor sin kampsportskollega Jet Li.