Yahoo! Movies har nu premiere på den fulde trailer til 20th Century Fox’ kommende parodifilm “Date Movie”, der bl.a. tager de seneste års romantiske komedier under kærlig behandling.
Filmen har Alyson Hannigan i hovedrollen som en håbløs romantiker, der endelig finder sin drømmemand. Men inden de kan få hinanden bliver de viklet ind i alskens skøre problemer.
På rollelisten finder man desuden Eddie Griffin, Jennifer Coolidge og Carmen Electra.
“Date Movie” er skrevet og instrueret af Jason Friedberg og Aaron Seltzer, der også har arbejdet på “Scary Movie”.
