Det prisbelønnede japanske animationsstudie Studio Ghibli, der bl.a. har stået bag “Det levende slot” og “Chihiro og heksene”, har nu officielt bekendtgjort, at deres næste store animerede epos bliver “Gedo Senki”, en tilpasning af Ursula K. Le Guins populære fantasybog “Troldmanden fra Jordhavet” (“A Wizard of Earthsea”).
Bogen, som er den første i den prisbelønnede Jordhavssaga, følger Gæt, der var den mægtigste troldmand i landet. Han blev engang kaldt Spurvehøg, en dumdristig ung mand, der stræbte efter magt og viden, og som rørte op i ældgamle hemmeligheder og slap en skrækkelig skygge ud i verden. Dette er historien om hans prøver, hvordan han kom til at herske over de magtfulde ord, tæmmede en drage og trodsede døden for at genskabe balancen.
“Gedo Senki” instrueres af Hayao Miyazakis søn, Goro, og er sat til at udkomme til juli i Japan. På filmselskabets officielle hjemmeside, [url=http://www.ghibli.jp/]Ghibli.jp[/url], kan man se den første plakat til filmen.
