Hollywood.com er klar med en featurette, der går bag om scenerne på Steven Spielbergs forestående terror-drama “Munich” fra Universal Pictures.

Dramaet omhandler de israelske likvideringer af palæstinensiske terrorister og embedsmænd i kølvandet på massakren i München under OL i 1972. Filmen har Eric Bana i hovedrollen som lederen af de israelske Mossad agenter.

“Munich” får amerikansk premiere 23. december, så den kan nå at deltage i næste års Oscarræs. Herhjemme kan filmen ses fra 27. januar.