KongisKing.net kan fremvise et actionfyldt 3 minutters klip fra “King Kong”, hvor man ser kæmpeaben Kong tage kampen op mod de glubske dinosaurer i hvad der bliver kaldt “liansekvensen”. Klippet er taget fra dvd-udgivelsen “King Kong – Peter Jackson’s Production Diaries”, der udkommer denne måned.
Manuskriptet til eventyret, der er baseret på den oprindelige film fra 1933, er skrevet af det Oscar-vindende hold Jackson, Fran Walsh og Philippa Boyens.
På rollelisten finder man bl.a. Naomi Watts, Jack Black, Adrian Brody og Andy Serkis.
