BBC’s web-zine Ouch!, der er dedikeret til emner omkring handicappede, har afholdt en afstemning for at finde den mest populære handicappede karakter på tv, og til stor glæde for fans af “South Park” gik sejren til Timmy fra den anarkistiske animerede serie.

I afstemningen viste det sig faktisk, at den lille amerikanske kørestolsbundne dreng var endnu mere populær blandt de handicappede stemmeafgivere end de ikke-handicappede. Grunden til hans popularitet skyldes bl.a. at han til trods for sit tilsyneladende medhold til de nedladende handicapstereotyper, egentlig udfordrer fordomme, overkommer tabuer og væver sin særegenhed ind i historierne.

Timmy blev en øjeblikkelig sensation under den fjerde sæson af “South Park”, hvor han i afsnittet “Timmy 2000” blev frontfigur i heavy-metal bandet Lords of the Underworld. I afstemningen på Ouch! var Dr. Kerry Weaver fra “Skadestuen”, Brian Potter fra “Phoenix Nights” og Davros fra “Doctor Who” også blandt de populære.