Bloody Disgusting kan nu præsentere det første billede fra Screen Gems længe forsinkede scifi-projekt “Ultraviolet”, der har Milla Jovovich i titelrollen.

Filmen handler om en krig i det 21. århundrede, der kæmpes mellem mennesker og dem, der er blevet inficeret med en virus, som gør dem til overmenneskelige vampyragtige væsner med kort levetid. Midt i striden bliver en inficeret kvinde, Utraviolet (Jovovich), nødsaget til at beskytte en lille dreng, som er blevet udset til udryddelse af regeringen, da han menes at være en trussel mod menneskeheden.

“Ultraviolet” er skrevet og instrueret af Kurt Wimmer, der også stod bag den succesfulde “Equilibrium” (“Cubic”). Filmen skulle efter sigende være klar til at få premiere i marts, 2006.