Sony Pictures har nu valgt at droppe deres kommende eventyrprojekt “The 8th Voyage of Sinbad”, der skulle have haft Keanu Reeves i titelrolen som den sagnomspundne søfarer.

Filmen havde Rob Cohen tilknyttet som instruktør og skulle produceres af Neal Moritz. Cohens seneste film, scifi-thrilleren “Stealth”, viste sig at være sommerens flop i de amerikanske biografer, hvilket gav Sony et tab på næsten $50 mio.

På grund af dette synes filmselskabet ikke det ville være en klog beslutning at lave “Sinbad”-filmen ovenpå nedturen med “Stealth”.