Apple kan nu fremvise teaser-traileren til Columbia Pictures’ kommende computeranimerede gyserkomedie “Monsterhouse”, der har Robert Zemeckis og Steven Spielberg som executive producers. Teaseren kan desuden også ses i HD.

Filmen, som er instrueret af Gil Kenan, handler om tre børn, der må tage kampen op mod et mystisk hjem, der har besluttet sig for at æde alle de børn, der vover sig forbi på Halloween.

På rollelisten over stemmer finder man bl.a. Steve Buscemi, Nick Cannon, Matthew Fahey, Maggie Gyllenhaal, Jon Heder, Jason Lee, Kathleen Turner og Fred Willard.

“Monster House” får amerikansk premiere til sommer.