Harold Ramis kan i et interview fortælle, at han og Dan Aykroyd i sin tid havde lavet en historie til en tredje “Ghostbusters”-film, der ville få titlen “Ghostbusters go to Hell”. Filmen blev dog aldrig til noget.

Ramis beretter: [i]”Hvad Danny egentlig havde udtænkt, var at sende os til et special effects helvede – en underverden fyldt med fænomenale visuelle omgivelser og boblende afgrunde og sådan nogle ting.”[/i]

Endvidere kan han afsløre, at Helvede var udtænkt som en parallel verden, der lignede et flammende New York, hvor alt var gået i stå, hvorefter vores helte skulle finde vej til George Washington Bridge i New Jersey for at finde Himlen. Planen var desuden at medtage en yngre generation af Ghostbusters, der skulle kæmpe ved siden af de erfarne spøgelsesjægere.

[i]”Tja, vi havde tænkt på Chris Farley som en af dem, og Ben Stiller som en anden…,”[/i] fortæller Ramis. [i]”Det var et stykke tid siden.”[/i]

Hos In Focus kan man læse hele interviewet, hvor han også kommer ind på bl.a. “Caddyshack” og hans seneste film “The Ice Harvest”.