Hos LiveJournal kan man nu se de første billeder af Uma Thurman i sit superheltekostume i Ivan Reitmans kommende komedie “Super Ex-Girlfriend”.

I filmen spiller Luke Wilson en ganske normal fyr, der opdager at hans krævende og manipulerende kæreste, spillet af Thurman, i virkeligheden er en superheltinde. Da han beslutter at slå op med hende, begynder hun at bruge sine superkræfter på at gøre livet surt for ham.

“Super Ex-Girlfriend”, som tidligere gik under den kortere titel “Super Ex”, er skrevet af den Emmy-vindende forfatter og producer af “The Simpsons”, Don Payne. På rollelisten finder man desuden Anna Faris og Eddie Izzard.