Det japanske fjernsynsnetværk NTV kan nu snart præsentere en ny indspilning af den roste anime-klassiker “Grave of the Fireflies” (“Hotaru no Haka”), i form af en tv-film med rigtige skuespillere.

Filmen udspiller sig i Japan under slutningen af Anden Verdenskrig og handler om den unge forældreløse dreng Seita, der sammen med sin 4-årige søster desperat må forsøge at overleve på egen vis i et krighærget land, der er drænet for mad og medfølelse. Det animerede mesterværk fra 1988 blev lavet af det prisvindende produktionsselskab Studio Ghibli.

NTV har desuden åbnet den officielle hjemmeside (der dog kun er på japansk) til den forestående live-action udgave af det poulære anime-epos, hvor det er muligt at se en kort 12-sekunders [url=http://www.ntv.co.jp/hotaru/asx/hotaru_12.asx]trailer[/url] til filmen.

“Grave of the Fireflies” bliver vist på japansk fjernsyn 1. november og vil sandsynligvis efterfølgende blive udgivet på dvd.