Michael Caine har takket ja til en rolle i Christopher Nolans næste fimprojekt “The Prestige”, hvori han kommer til at arbejde sammen med både instruktøren og sin medspiller fra “Batman Begins”.
I filmen spiller Christian Bale og Hugh Jackman et par rivaliserende tryllekunstnere i Victoria-tidens London, som kæmper om at opnå branchens mange hemmeligheder. Striden imellem dem bliver så intens, at det gør dem til mordere.
Caine skal spille en tidligere tryllekunstner, som lærer Jackman sine tricks.
Manuskriptet er baseret på Christopher Priests roman af samme navn, som er blevet tilpasset af Nolans bror, Jonathan. Han skrev desuden også novellen, som Christopher Nolans gennembrudsfilm “Memento” blev baseret på.
