Det lader nu til at den populære filmserie om tegneseriehelten “Spider-Man” sandsynligvis vil komme til at mangle en af de gennemgående skuespillere i de fremtidige filmproduktioner.

Kirsten Dunst, som spiller den rødhårede Mary-Jane Watson i Sam Raimis succesfulde filmserie om den kendte netsvinger, kan nemlig fortælle, at “Spider-Man 3” sikkert vil blive hendes sidste film, hvori hun har rollen som Peter Parkers flamme.

[i]”Medmindre de betaler mig et umådeligt stort pengebeløb, vil dette blive min sidste,”[/i] siger Dunst. [i]”Hvis der er mere af en historie tilbage at fortælle og Sam Raimi er med på projektet, og alle andre er, så måske. Men dette er hvad jeg har kontrakt på – tre film.”[/i]

Det har tidligere forlydt, at Sony har planer for endnu flere “Spider-Man”-film i fremtiden, så muligvis vil den kvindelige hovedrolle blive skiftet ud i den fjerde film.