DreamWorks og Aardman Studios nye film “Walter og Trofast – Det store grøntsagskup” havde succes ved premieren i denne weekend, hvor den tog $16 mio. ind i omsætning, og dermed deklasserede Touchstone Pictures’ thriller “Flightplan”, der i de sidste to uger har siddet på førstepladsen. “Flightplan” har ganske imponerende kun et omsætningsfald på 27 procent, hvilket yderligere skal ses i lyset af at denne weekend bød på mange nye film.
Curtis Hansons nye film “I dine sko”, med Cameron Diaz og Toni Collette, tog tredjepladsen, mens Al Pacino filmen “Two for the Money” indtog fjerdepladsen.
Femtepladsen bød til gengæld på en overraskelse, da dramaet “The Gospel”, der kunne omsætte for hele $8 mio., på trods af at filmen blev vist i tre gange færre biografer end de andre film på listen. Filmen, der dermed havde toppens højeste gennemsnit, blev indspillet for kun $4 mio. og er dermed allerede en økonomisk succes.
Endnu en premierefilm kunne findes på syvendepladsen, lige efter “Corpse Bride”, nemlig Lions Gates R-ratede komedie “Waiting…” , der dermed skubbede David Cronenbergs thriller “A History of Violence” ned som nr. 8 på listen.
Joss Whedons “Serenity” klarede sig ikke særlig godt i sin anden weekend, og droppede fra sidste uges andenplads ned som nr. 9 i denne weekend med et omsætningsfald på 51 procent. Filmen, der har kostet $39 mio. at indspille, ser ud til at ende med en total omsætning i USA på $27 mio.
George Clooneys “Good Night, and Good Luck”, der handler om de tv-transmitterede slåskampe mellem Edward Murrow og Senator Joseph McCarthy, åbnede i 11 biografer, hvor den omsatte for $420.000, mens Noah Baumbachs dramakomedie “The Squid and the Whale” omsatte for $124.000 i kun fire biografer.
Weekendens anslåede US.-omsætningstal – uge 40 2005[list][li]1. [url=/movies/details/1371/][b]”Walter og Trofast – Det store grøntsagskup”[/b][/url] $16,1 mio.
Totalomsætning/budget: $16,1/ukendt mio.
3645 biografer med $4417 i gennemsnit.[/li][li]2. [url=/movies/details/2018/][b]”Flightplan”[/b][/url] $10,8 mio., -27,1% i forhold til sidste weekend.
Totalomsætning/budget: $60,9/ukendt mio.
3323 biografer med $3246 i gennemsnit.[/li][li]3. [url=/movies/details/1104/][b]”I dine sko”[/b][/url] $10 mio.
Totalomsætning/budget: $10/ukendt mio.
2808 biografer med $3570 i gennemsnit.[/li][li]4. [url=/movies/details/2294/][b]”Two for the Money”[/b][/url] $8,4 mio.
Totalomsætning/budget: $8,4/$35 mio.
2391 biografer med $3504 i gennemsnit.[/li][li]5. [url=/movies/details/2303/][b]”The Gospel”[/b][/url] $8 mio.
Totalomsætning/budget: $8/$4 mio.
969 biografer med $8255 i gennemsnit.[/li][/list]
