Christina Rosendahl er netop blevet færdig med filmuddannelsen Super16 og har nu fået 7 mio. kr i DFI-støtte til sit kommende projekt, ungdomsfilmen “Spåkop”.

“Spåkop” – der forventes at få premiere i sommeren 2006 – handler om tre teenage-piger, der er trætte af at blive betragtet som børn. De opfinder deres eget overgangsritual, en spåkop, og begynder at udforske deres seksuelle grænser.

Man vil blandt andre kunne se Charlotte Sieling, Nikolaj Coster Waldau, Karen-Lise Mynster, Emma Leth og Amalie Lindegaard på rollelisten.

Rosendahl fik i 2002 stor succes med dokumentarfilmen “Stjernekigger” om sin søsters nu opløste band Swan Lee og vandt i 2001 talentkonkurrencen CloseUp.