Et hold britiske læger fordømmer i ‘Journal of the Royal Society of Medicine’ Hollywood’s portrættering af sex og formaner, at filmene burde vise de realistiske konsekvenser af usikker sex.
Lægerne har studeret top-200 på IMDb, og har ekskluderet børnefilm og film fra før 1983 – hvor kønssygdommen HIV ikke var et problem. Ud af de resterende 87 film indeholdt 53 af dem sex – og kun i én af filmene blev et kondom omtalt. I 98 % af filmene blev der ikke nævn nogen form for præservativer. Desuden var der ikke i ét eneste tilfælde eksempler på de mulige konsekvenser af usikker sex – utilsigtet graviditet, HIV eller andre kønssygdomme.
De tre værste film på listen var “Basic Instinct”, “American Pie” og James Bond-filmen “Die Another Day”. I “Basic Instinct” fandt lægerne seks sex-episoder uden kondomer; “American Pie” havde syv sex-scener – alle med nye partnere og uden præservativer.
