Skuespillerinden Renée Zellweger er blevet castet i Paramount Pictures’ kommende genindspilning af den asiatiske gyser “The Eye”, der bliver produceret af Cruise/Wagner Productions.

Den psykologiske gyserfilm skal instrueres af Hideo Nakata og handler om en blind kvinde, der får sit syn tilbage efter en hornhindetransplantation. Desværre viser det sig at hendes nye genvundne synsevne har en uhyggelig bivirkning.

Den originale version, som blev lavet af brødrende Pang, har indtjent $10 mio. på verdensplan.

Sebastian Gutierrez, Ryne Douglas Pearson og Hillary Seitz har alle arbejdet på manuskriptet til den nye udgave.