På Politiken.dk kan man læse en artikel, hvor det diskuteres om Casper Christensen og Frank Hvams prisbelønnede og anmelderroste tv-serie “Klovn” er en kopi af den amerikanske tv-serie “Curb Your Enthusiasm”, skabt af Larry David, som bl.a. stod bag “Seinfeld”.
Jens Schovsbo, dr.jur., professor ved Københavns Universitet og specialist i ophavsret, mener at at serierne ligner hinanden så meget, at der kan være tale om et brud på ophavsretten.
Anne Jespersen, ekstern lektor på film- og medievidenskab med speciale i bl.a. sitcoms, mener også at der er mere i sagen end at man blot har hentet inspiration, da flere scener og situationer i serierne minder påfaldende meget om hinanden.
HBO’s talskvinde, Tobe Becker, vil dog ikke kommentere sagen, før Larry David og HBO har set “Klovn”.
