Play.dk kan nu præsentere traileren til spændingsdramaet “Dommeren”, der er instrueret af Gert Fredholm, og har folk som Peter Ganzler, Nastja Arcel, Jesper Lohmann, Peter Schröder og Benjamin Boe Rasmussen på rollelisten.
Filmen handler om Jens Christian Poulsen, der som nyudnævnt formand for Flygtningenævnet, har en juridisk kometkarriere bag sig og sigter efter at ende som højesteretsdommer. Han lever og ånder for sit arbejde som embedsmand, hvor han er charmerende, skarp og retlinet, men også alene. Jens Christians liv falder dog fra hinanden, da en medieomsust asylsag med en bortadopteret søn, som kræver sin far, dukker op. Han rodes ind i sin hidtil største konflikt, og splittes mellem forpligtelser og følelser.
Filmen får dansk premiere 4. november.
