Når Steven Spielbergs “War of the Worlds” kommer på dvd, bliver det i to udgaver, en almindelig enkelt disk, samt en 2-disk Limited Edition.
Begge udgaver vil indeholde filmen i 1.85:1 anamorphic widescreen, samt Dolby Digital 5.1 og dts 5.1 lydspor. Det eneste ekstramateriale på enkeltdisken vil være en “Designing the Enemy: Tripods and Aliens” featurette.
2-disk Limited Edition inkluderer det samme, plus en introduktion af Spielberg, en firedelt “production diary” dokumentar, fire “behind-the-scenes” featurettes: “The H.G. Wells Legacy”, “Characters: The Family Unit of War of the Worlds”, “Pre-Visualization” og “Scoring War of the Worlds”. Der er afsluttende kommentarer af Spielberg, og andre småting.
“War of the Worlds” kommer på dvd 22. november.
