Oscarakademiets tekniske afdeling har allerede nu udvalgt 17 opfindelser, der skal kæmpe om de gyldne statuetter. Grunden til at de nominerede afsløres allerede nu er, at det giver andre firmaer, der eventuelt skulle have patenteret en lignende opfindelse på et tidligere tidspunkt, mulighed for at træde frem.

Blandt de 17 udvalgte finder man tekniske gadgets som ‘High Speed Pneumatic Accelerator’, ‘Precision Stunt Airbag’, og ‘Gyrostabilized Autorobot/Russian Arm Camera Crane’. George Lucas’ Industrial Light & Magic er repræsenteret med to opfindelser, ‘ILM: Image-Based Modeling’ og ‘Ambient Environment Lighting’, ligesom Pixar er med i løbet med ‘Cloth Simulation for Film’ og ‘Subdivision Surfaces in Motion Picture Production’.

Oscars for Scientific Achievements vil blive uddelt allerede 18. februar, 2006. Den røde løber til det egentlige Oscar-show vil først blive foldet ud 5. marts.