Der er nu kommet en ny international plakat til Joss Whedons kommende scifi-eventyr “Serenity”, opfølgeren på den populære serie “Firefly”.
“Serenity” fortsætter historien om Kaptajn Malcolm Reynolds og hans besætning på rumskibet Serenity. I filmen samler besætningen to nye passagerer op, en ung læge og hans telepatiske søster, der viser sig at være flygtninge. Pludselig befinder Mal og besætningen sig på flugt fra både den Universelle Alliance og de kannibalistiske Reavers, de frygtelige vildmænd, der huserer i udkanten af universet.
“Serenity” får amerikansk premiere 30. september.
