Der er nu kommet en trailer til Ang Lees kommende film, “Brokeback Mountain”, der har Jake Gyllenhaal og Heath Ledger i hovedrollerne som to homoseksuelle cowboys.

Filmen, som er baseret på en novelle af E. Annie Proulx (“The Shipping News”), handler om to mænd (Ledger og Gyllenhaal), der forelsker sig i hinanden på prærien, og historien følger deres bånd og kærlighedsforhold, som strækker sig over 20 år.

Filmen har amerikansk premiere 9. december.