For $8 mio. er Home Vision Entertainment i dag blevet opkøbt af dvd distributøren Image Entertainment.

Image har tidligere delt distributionsrettighederne med Home Vision til det eksklusive varemærke Criterion Collection, under hvilket mange klassiske og ikke mindst højt berømmede film er blevet udgivet, i først laserdisc og sidenhen dvd-format.

Med købet sælges Home Visions andel til Criterion, som til gengæld sikrer Image rettighederne til ene distribution af Criterions katalog på 280 film.

Frem til 2010 regner man med 3-4 månedlige udgivelser i Criterion regi, men desværre ser det ud til at Home Vision afdelingen i Chicago forventes nedlagt.