View Askew kan nu vise traileren til “Jay & Silent Bob Do Degrassi”, der indeholder de tre episoder af “Degrassi: The Next Generation” hvori Kevin Smith og Jason Mewes gæsteoptræder.
De tre afsnit vil blive samlet på dvd og udkomme 9. november. Dvd’en vil udkomme i to udgave: en almindelig og en ucensureret, der indeholder en række ekstramateriale, inklusiv et kommentarspor af Kevin Smith, Jason Mewes og Stacie Mistysyn (seriens Caitlin), slettede og nye scener, bloopers og mere.
I traileren ser man Smith og Mewes’ alter egoer, Jay and Silent Bob, slå sig løs på den canadiske high school, hvor Smith får lov til at kysse med Caitlin, og desuden gæsteoptræder Alanis Morisette.
